Aktiviteter generelt


Udstillinger

4-5 årlige udstillinger i salen på Carl Nielsen Skolen i Nr. Lyndelse.


Ferniseringer

Feniseringer er åbne for alle - også for ikke-medlemmer.

Vil tilstræber, at ferniseringerne indledes med et musikalsk indslag.


Generalforsamling

Generalforsamlingen i slutningen af marts er et af årets højdepunkter. Udover selve generalforsamlingen afholdes auktion over foreningens værker, lodtrækning blandt medlemmerne af et værk udvalgt af bestyrelsen til eje. De resterende værker udlånes til medlemmerne ved lodtrækning indtil næste generalforsamling.


Andre aktiviteter

Mindst en gang årligt arrangeres kunstnerbesøg, udflugter, filmaftener eller foredrag.



Opdatering af hjemmesiden


Vi vil bestræbe os på at få opdateret siden, så ofte det er muligt, så man altid kan regne med seneste nyt her på siden.


Har du kommentarer til webmaster er du velkommen til at skrive til Susanne Nørgaard: susannevnorgaard@gmail.com


Generalforsamling 22. marts 2024


Tak til alle jer, som mødte op til årets generalforsamling. Som altid blev det en festlig aften - desværre blev der ikke solgt helt så meget som vi kunne ønske os. 


Et heldigt medlem vandt et maleri af Ole Vedby Jørgensen, som udstillede i 2018.


Musikken stod Rosinante for, og de imponerede med sang og step og spil på harmonika og flygel. 


Vi glæder os til at se jer til den kommende sæson - første fernisering er søndag den 6. oktober 2024.


Hav en dejlig sommer - og skulle I se noget spændende kunst, er I velkommen til at fortælle os det. Så har vi noget inspiration til kommende udstillinger.
























Referat

Beretning

Regnskab for 2023




Katalog over foreningens kunstværker

 

Kataloget kan åbnes ved klik her.


 

Her er et lille udsnit:

Databeskyttelses
forordning

Vi har udarbejdet en databeskyttelsesforordning, som er sendt ud til medlemmerne pr. mail 7.11.2019.
Klik her for at læse den.


Tilbud til kunstforeningens medlemmer


Vi har et antal særtryk af Tina Horn til salg. Læs mere her