www.kunstforeningen-carl-nielsen-af-1977.dk
Afholdte ferniseringer og andre arrangementer i sæsonen 2023-2024
Generalforsamling 22. marts 2024
Tak til alle jer, som mødte op til årets generalforsamling. Som altid blev det en festlig aften - desværre blev der ikke solgt helt så meget som vi kunne ønske os.
Et heldigt medlem vandt et maleri af Ole Vedby Jørgensen, som udstillede i 2018.
Musikken stod Rosinante for, og de imponerede med sang og step og spil på harmonika og flygel.
Vi glæder os til at se jer til den kommende sæson - første fernisering er søndag den 6. oktober 2024.
Hav en dejlig sommer - og skulle I se noget spændende kunst, er I velkommen til at fortælle os det. Så har vi noget inspiration til kommende udstillinger.
Fernisering 4. februar 2024
Sæsonens sidste fernisering blev en dejlig eftermiddag med rigtig mange besøgende.
Billedkunstner Karin Lykke og keramiker Karen Triers værker er utroligt smukke og blev beundret.
Og de tre musikskolelever imponerede med hver en koncert - den yngste elev var kun 7 år!
Tak til de to kunstnere for flotte donationer.
Første fernisering i næste sæson er den 6. oktober - mere herom senere.
Men inden da - husk generalforsamling den 22. marts, hvor alle er velkomne.
Fernisering 7. januar 2024
Årets første fernisering var en udstilling lidt ud over det sædvanlige med Lene Purkærs unikke bronzebilleder og -skulpturer.
Det er første gang Lene Purkær udstiller på Fyn, og det er vi stolte af at være en del af.
Musikken stod klavereleverne Ida Rømer og Jonathan Hammer for - to meget dygtige og sikre elever. Tak til deres lærer Lisbeth Bjerre, som spillede til fællessangene.
Et heldigt medlem vandt en smuk vinprop, som Lene havde doneret til udlodning blandt medlemmerne.
Næste fernisering er den 4. februar, hvor Karin Lykke udstiller malerier og Karen Trier udstiller keramik.
Fernisering 5. november 2023
Tak for fremmødet i søndags - det blev en hyggelig eftermiddag med Tine Mynsters flotte og farverige malerier på væggene, og Vincent Fiskers træskulpturer, lavet af genbrugstræ mm, på reposen.
Tine Mynster spillede til fællessangene og gav derudover et par sange fra hendes seneste udgivelse "Lige nu".
Og tak til kunstnerne for de flotte gaver de havde doneret til udlodning blandt medlemmerne.
Husk næste fernisering søndag den 7. januar, hvor Lene Purkær udstiller billeder, tryk og skulpturer i bronze.
Fernisering 8. oktober 2023
Sæsonens første fernisering bød på malerier og keramik - Kirsten Milos smukke billeder inspireret af især tulipaner og Bjarne Hansens keramik - keramik som skaber glæde.
Hjallese Kirkes Kor stod for den musikalske underholdning og korets leder spillede til fællessangene.
To medlemmer var de heldige vindere af værker, som kunstnerne havde doneret til udlodning.
Tak for fremmødet - det er jo altid dejligt at se mange ved vores arrangementer.
Husk foredraget den 25. oktober 2023 "Man skal have seletøjet på til det sidste" - en fortælling om Aage Damgaard, fabrikant, kunst- og kulturelsker og samfundsdebattør.
Og husk næste fernisering søndag den 5. november, hvor Tine Mynster udstiller malerier, og Vincent Fisker unika fortolkninger og figurer af træ og genbrugsmaterialer.