www.kunstforeningen-carl-nielsen-af-1977.dk
Aktiviteter generelt
Udstillinger
4-5 årlige udstillinger i salen på Carl Nielsen Skolen i Nr. Lyndelse.
Ferniseringer
Feniseringer er åbne for alle - også for ikke-medlemmer.
Vil tilstræber, at ferniseringerne indledes med et musikalsk indslag.
Generalforsamling
Generalforsamlingen i slutningen af marts er et af årets højdepunkter. Udover selve generalforsamlingen afholdes auktion over foreningens værker, lodtrækning blandt medlemmerne af et værk udvalgt af bestyrelsen til eje. De resterende værker udlånes til medlemmerne ved lodtrækning indtil næste generalforsamling.
Andre aktiviteter
Mindst en gang årligt arrangeres kunstnerbesøg, udflugter, filmaftener eller foredrag.
Opdatering af hjemmesiden
Vi vil bestræbe os på at få opdateret siden, så ofte det er muligt, så man altid kan regne med seneste nyt her på siden.
Har du kommentarer til webmaster er du velkommen til at skrive til Susanne Nørgaard: susannevnorgaard@gmail.com
Kunstauktion og generalforsamling fredag den 23. marts 2018
Tak for det fine fremmøde til generalforsamlingen. Det var som altid en festlig aften, hvor der efter generalforsamlingen var fællesspisning, og Ulkene underholdt med sang og musik. Efter spisningen var der almindelig og hollandsk auktion, hvor Jørgen Jepsen sikrede et godt salg, så der er plads til indkøb af nye værker i den kommende sæson. Efterfølgende var der lodtrækning af kunst til eje, og den heldige vinder kunne tage hjem med maleriet Tordenskyer af Mogens Sjøgaard. Ikke solgte værker blev fordelt blandt medlemmerne, som opbevarer dem indtil næste generalforsamling.
Ferniseringer mm i sæsonen 2017 - 2018
Fernisering søndag den 4. februar 2018
Sæsonens sidste fernisering bød på malerier og skulpturer af kvinder i alle afskygninger og størrelser - frække can-can piger, som taget ud af det parisiske natteliv. Der fest og farver over de flotte værker.
HUSK generalforsamlingen den 23. marts 2018.
Fernisering søndag den 7. januar 2018
Lidt stemningsbilleder fra ferniseringen. Tak til jer, som deltog og vi nød Mette Matz' smukke billeder, og Lene Hansen og Nelly Gaskins flotte keramik. Camilla Larsen spillede fantastisk på klaveret.
Foredrag 5. oktober 2017 med Adrian Huges -
"Hvad er kunst - og hvad er det værd?"
Spændende, inspirerende og provokerende aften i selskab med Adrian Huges. Næsten 100 medlemmer og andre interesserede deltog i kunstforeningens arrangement på Carl Nielsen Skolen. Vi tør godt en anden gang!
Fernisering søndag den 1. oktober 2017 kl. 15
Sæsonens første fernisering bød på Birthe Voss' farvestrålende akrylmalerier inspireret af naturen, og glas blæst med kærlighed og skabt til nydelse af Rikke Bruzelius.
Kunstforeningens 40 års jubilæum blev markeret ved foreningens første formand, Hans Cronbach. Hans fortalte levende om foreningens tilblivelse og de problemer den første bestyrelse måtte løse, inden foreningen kunne blive en realitet. Keld Moseholm, foreningens første næstformand og Inge Filt, den første sekretær, deltog også.
En festlig fernisering med flot fremmøde.
Besøg hos Keld Moseholm 10. september 2017
Billeder fra en dejlig eftermiddag hos Keld Moseholm.
Tak til Keld for invitationen - og tak til medlemmerne for fin opbakning til arrangementet.
Der er så meget at kigge på både ude og inde og figurerne er lavet med kærlighed
og humor.
Kunstforeningen Carl Nielsen af 1977 © 2020